Kim Holm blev Årets NIF'er

Nyker IF’s forretningsudvalg kårede fornyelig Vibeke Rømer Brandt til Årets Kammerat i forbindelse med årets generalforsamling. Her skulle også Årets NIF’er blive kåret, men pågældende udvalgte kunne desværre ikke være til stede.

Det lykkedes dog Nyker IF’s formand, Erik Deichmann Haas, at fange vedkommende i forbindelse med en aftentræning på banerne i Nyker. Den udvalgte er den mangeårige fodboldspiller Kim Holm. Han spiller i dag lidt veteran/old boys fodbold, men kåringen handler mere om alt det andet, som Kim har foretaget sig i idrætsforeningens regi.

For mange år siden af han en af hovedmændene bag Baltic Cup sammen med Kim Bjelstrand, og Kim Holm var også én af de mange, som kæmpede for at etablere en friskole i byen 2005, da folkeskolen blev nedlagt.

Kim Holm er stadig aktiv i foreningen, da han har sat sig grundigt ind i foreningernes mulighed for at søge fonde om økonomiske midler, og sammen med Asger Pedersen har han været direkte med til at sikre midler til bygningsvedligeholdelse både i klubhuset og forsamlingshuset samt til ungdomsfodbolden.

Formand Erik D. Haas sagde bl.a. ”Kim, du har her i det sidste år har været behjælpelig med fondssøgninger, så du har en stor andel i, at Nyker If er den klub, som vi er i dag. Vi skylder dig en stor tak. Du er udover en god fodboldspiller også en igangsætter, en rigtig god ven og kammerat, så det er så fortjent. at FU har indstillet dig til Året NIF’er